Medina vinder 5 Danish Music Awards
Skrevet af Dennis Jørgensen den 15. nov 2010 | 0 kommentarer
Medina gjorde rent bord til søndagens Danish Music Awards, der blev afholdt på Bremen. Hun kunne gå hjem med hele 5 statuetter.
Medina vandt igår, søndag, en Danish Music Award i samtlige kategorier hun var nomineret i, pånær én. Dermed er Medina indehaver af: Årets Danske Kvindelige Kunstner, Årets Nye Danske Navn, Årets Danske Sangskriver, Årets Danske Album (Velkommen til Medina) og Årets Danske Hit (Vi To). Derudover har hun også en lille andel i prisen til Årets Danske Producer, som hun vandt sammen med producer-teamet Providers.
Da BT spurgte Medina hvordan hun havde det med at vinde, svarede hun: “Jeg er meget afslappet. Og jeg er faktisk helt ok, hvis jeg ikke vinder nogle priser, fordi at jeg er blevet nomineret i seks kategorier, og det synes jeg er flot nok“.
Af andre vindere kan vi nævne Alphabeat, der løb med statuetten for Årets Danske Gruppe,Rasmus Seebach der blev kåret til Årets Danske Mandlige Kunstner samt Robyn for Årets Udenlandske Album (Body Talk Pt. 1).
Ingen kommentarer - Klik her for at skrive


Soundtape er et online musikmagasin som udelukkende fokuserer på nyheder og indlæg der omhandler musik. På sitet kan du finde nyheder, anmeldelser, interviews samt downloads. Derudover arbejder vi bredt med både mainstream og underground musik.
Nye kommentarer