Interview: Paw Eriksen fra Highway Child

Skrevet af Sebastian Welander den 6. maj 2011 | 0 kommentarer

Vi har haft en snak med Paw Eriksen fra Highway Child, der er højaktuelle med deres tredje plade.

“Tredje gang er lykkens gang.” Er det tilfældet her?

Det er i hvert fald fedt tredje gang. Det var det også med de to andre plader, rent faktisk synes jeg, det er super fedt hver gang, for med en ny plade følger der altid andre ting med. Dels får man lukket et kapitel med de sange, der er på pladen, hvilket jo gør, at man kan begynde på en frisk med nye sange, dels følger der altid en masse jobs med en ny plade, og ja, muligheden for at rykke sig videre og udforske nye ting.

Du nævner selv at man har muligheden for, at rykke videre. Hvordan bliver den nye plade i forhold til de to forhenværende?

Den er mere blues/soulet end de to andre. Jeg føler virkelig, at vi har ramt vores univers på denne plade. Når jeg ser rundt på den danske scene, kan jeg se mange fede bands, men ikke nogen, der spiller den stil, vi spiller på denne plade.

Hvilke nye elementer har i taget i brug?

Vi har arbejdet meget mere med trommerytmer og percussion på denne plade, hvilket blev os klart ret tidligt i processen, at det var noget, vi ville gå efter. Nogle af de første demoer til pladen havde bare et andet rytme flow over sig, som passede godt med percussion og det univers vi alle var i. Derudover har vi fået taget vores kontrabas/banjo mødom i “Copenhagen Bye Bye”. Det var fedt! Men der er ikke nogle elementer eller virkeligmidler, som er smidt væk, vi har bare brugt løs af alt, hvad der faldt os ind, og som passede til det enkelte nummer.

Og da vi har rundet de nye elementer, så kan man jo meget passende spørge, om i fortsat er genkendelige?

Vi er HIGHWAY CHILD, og vi har vores lyd. Og ja, har man vores to første plader, så kan man stadig genkende os, medmindre man er en meget ensporet rockfreak.

Det vil sige, at hvis man kan lide jeres to forhenværende plader betyder det så, at man kan lide jeres nye?

Det er jeg ikke den rette til at svare på, men det skulle være mig mærkeligt, hvis man stejler over den nye i forhold til de to gamle.

“Man får, som fortjent.” Gælder den for jeres vedkommende?

Både ja og nej. Vi har fået rigtig meget af de mange koncerter, vi har spillet, hvor vi mødt og mærket publikums glæde og energi. Dertil har der selvfølgelig også været utallige af sjove og fede oplevelser, hvilket jo er på baggrund af de to plader. Airplay og opbakning fra diverse medier kunne man måske godt have ønsket sig noget mere af, men vi bor i et lille land, hvor den musik vi spiller ikke er alt for stor, men vi piver sgu ikke og tager den den gamle vej med, at spille den op.

Det ville være idioti ikke, at drømme om succes. Succes er vel et noget så vidt begreb. Hvilken slags succes søger i som band?

Jeg synes vi har masser af succes. Vi har spillet i Italien, Belgien, Tyskland, Letland, har spillet Roskilde Festival, udsolgt Store Vega, og jeg ved ikke hvor mange koncerter rundt omkring i Danmark. Succes er sgu også at opleve, at folk kører 450 kilometer eller mere i Tyskland for, at se vores koncerter. Det er fandeme god stil. Succes for os er, at få lov til at udgive plader og komme på turné, og det har vi tænkt os, at blive ved med, men selvfølgelig også prøve, at nå ud til flere folk og spille større steder. Den nye plade hjælpoer os helt sikkert godt på vej.

I har, som du siger, spillet land og rige tyndt op til flere gange. Hvor tror i, at jeres nye plade bringer jer hen?

Den nye plade bringer os i hvert fald rundt i verden. Vi har to kommende turnéer i Tyskland, jobs i Finland, Østrig, Italien og er i gang med en lang turné i Danmark. Vi har på baggrund af den nye plade fået nogle rigtig fede folk til, at arbejde for os, så der begynder virkelig at ske ting.

Er i bedst live eller på jeres plade?

Det er jo to forskellige ting. Det er forskellige virkemidler, der bliver brugt, så det kommer lidt an på, hvad man som lytter er til. Vi gør meget ud af, at når man skal høre os live, så skal det ikke bare være som, at sætte en cd på. Man skal kunne mærke og opleve nogle ting, plus, at der skal være plads til, at der kan opstå noget energi og ske sjove ting. Hvorimod på en plade kan man være mere skrøbelig og spille på ting, man ikke kan have med live, så det er to forskellige ting for mig.

Vi har rundet succes, men hvis vi lige skal vende tilbage og slutte af med det, så kan man jo meget passende spørge: Hvis ikke pladen giver jer den succes i søger, får vi så en fjerde at høre?

JA! Hvorfor stoppe nu? Der sker spændende ting i Tyskland, vi har flere jobs, end vi nogensinde har haft, og så er vi jo realistiske og klar over, at det er en lang og sej kamp vi er gået i gang med. En kamp, som vi vil vinde. Det er en uddannelse, som vi aldrig bliver færdige med, så at stoppe nu ville være ualmindeligt dumt. ROCK ON!