Adnan – Ude af kroppen

Skrevet af Maj Schubert den 17. sep 2011 | 0 kommentarer

Kommer ikke nær nok på BandBase.dk, men når så det hænder, falder jeg som oftest over gode tracks eller artister. Synes specielt der er en masse fin hiphop at finde derinde, fordi sitet rummer alt det, P3 og Voice ikke gør. Jeg faldt søndag aften over Adnan, der netop havde udgivet EP’en ”Ude af kroppen”. Et noget ambitiøst og tætpakket første udspil. Denne EP er en lille, usleben hiphopperle, der rummer nogle gode beats og et flow, jeg seriøst har ledt længe efter.

Jeg vil bede folk have i mente, at det her er undergrund og at anmeldelsen skrives på andre præmisser, end hvis der var verdensberømte producere og sangskrivere koblet til projektet: jeg imponeres og skuffes anderledes af undergrund end af den mainstream virkelighed og store legender – husk det.

Min gode ven sagde, at Adnan lyder som Suspekt og L.O.C., hvilket jeg har meget svært ved at høre, men inspirationen er nok at finde. Jeg synes, Adnan lyder som ingen, og det har jeg savnet. Mit største problem med dansk rap er, at meget i mine ører lyder ens, og det synes jeg virkelig ikke er tilfældet her. Beats og tekster spænder bredt og det er strømlinet og utroligt sammenhængende, hvilket kan være svært at finde hen til i hiphop for tiden – se på Snoop, på den seneste Game og på selveste Dre, der efter “I Need A Doctor” virker til at være faldet en smule af på det samlede udtryk.

Nummeret Afgang er for mig at høre den optimale indgang til en EP, der bevarer dette niveau hele vejen. Jeg kan stille spørgsmålstegn ved teksten i “Aldrig helt alene”, der tager problematikker mellem guder, videnskab, individet og filosofien op, men det vil jeg ikke gå ind i, idet meningen med EP’en lyder til at være at tegne et billede af, hvem Adnan er og hvor han kommer fra – ikke på en søgt måde, men nærmere fordi det er det, Adnan er blevet nødt til at gøre for sin egen skyld. Fred og respekt være med dét – jeg kan kun hylde refleksion over selvet, navnlig i en genre, der ofte beskæftiger sig med mere hule ting (som jeg fyi elsker, tag ikke fejl af dét). Pointen er, at selv om jeg ikke bides af teksten, bides jeg af, hvad der ligger til grund for teksten: Adnan. Men det er ikke nok – og absolut heller ikke det eneste, her er at finde: smukke allitterationer samt assonans i massevis tilsat en vokal, der lyder mættet, jeg klapper stille for mig selv.

Titlen på EP’en siger en del om, hvad vi møder, og til dette skal lægges produktioner, der rummer elementer fra elektronikkens poppede, skæve og stringente verden, hvilket skaber dynamik og storslåethed, som for mig er uvant i hiphop. Med de mange baggrundsbrudstykker i fx Fra himlen og ned på jorden opnår Adnan at finde en virkelig god balance mellem hans forholdsvis hårde og målrettede flow og den verden, man vist må kalde popmusik. Jeg synes virkelig, her er hit-potentiale, og jeg ser en stor fremtid for Adnan, hvis han virkelig mener det. Jeg har ikke lyst til at dykke ned i de komplekse tekster, Adnan bevæger sig imellem – på en måde, der på én gang virker meget gennemtænkt og det stik modsatte. Det her er virkelig en god EP. Stramt, stramt flow, som stadig lyder dovent. Hjernedøde hiphopbeats, der lyder som pop og pop, der lyder som hiphop. Kan ikke finde hoved og hale i det, og så alligevel.

Den her EP er, hvad musik bør være: fusion af det bedste, og mere kan man ikke forlange. Man møder her en kunstner, der er bevidst om, hvem han er, hvad han vil og hvorfor (eller i hvert fald får det til at lyde sådan).

EP’en er lagt til gratis download på Adnans BandBase-site.

Adnan på BandBase.dk