Stream City – Welcome Paramnesia

Skrevet af Helena Iris den 20. dec 2011 | 1 kommentar

Det første der møder ens ører, når man trykker play på Stream Citys nye EP, er en rolig, harmonisk violinkomposition med bølgeskvulp. Langsomt trækker det op til storm, og pludselig brager den tungeste guitarlyd ud af højtalerne, der leder tankerne hen på den nye britiske bølge af post-hardcore bands såsom Gallows og Bring Me the Horizon. Forvirringen over denne overgang er stor i en del af det næste nummer, Hello Gravity, der forekommer som ubarmhjertig og kaotisk opvågning fra den rolige intro, Paramnesia. Sammenhængen mellem disse to dybt forskellige musikstykker viser sig senere i Hello Gravity, hvor violinen pludselig gør sin entré igen. Meget elegant og smagfuldt placeret, og binder musikstilen sammen. Nummeret har et stærkt omkvæd og en hård rocksymfonisk afslutning.
Vokalen er meget typisk genren, og klæder det instrumentale flot, desværre forekommer nummeret mig en anelse for kaotisk.

Efter Hello Gravity sker der igen et stort musisk stilskifte. På ’’In Limbo’’ mødes jeg med et klaverstykke der forekommer mig både middelalderligt og en anelse teatralsk i udtrykket. Derefter slår den hårde guitarlyd og meget ’’tight’’ trommelyd ind, krydret med en sirlig violin. Lyden på dette nummer er en anelse mere punket, og violinen tilfører en folk-følelse. Vokalen skifter mellem growl og sang. Ifølge mig, er In Limbo det nummer der beskriver Stream Citys lyd bedst, da nummeret består af så mange forskellige, interessante dele. Midt i nummeret afbrydes de elektriske guitarer af et akustisk folk-break der leder hen i en pompøst opbygget violinsolo. Bestemt et interessant nummer.

Wheel of Fortune, der nærmest tromler en ned med sine heftige trommer, tager Stream City et helt nyt sted hen. Endnu en gang. Dette nummer er helt igennem punk-inspireret, med utroligt stærke guitarstykker. Violinen lader til at være lagt på hylden for en stund, hvilket jeg finder ganske klædeligt. Dette nummer er det mest letfordøjelige nummer på EP’en, og ville egne sig godt til en evt. single.

Fishermans Tale er det nummer på ’’Welcome Paramnesia’’ der står stærkest for mig. Sangen er med sin meget folk-prægede lyd blandet med det punkede omkvæd det mest specielle nummer på hele EP’en. Melodisk er den iørefaldende, og jeg har bestemt ikke hørt noget lignende. Klart mest interessante indslag!
Welcome Paramnesia sluttes af fint af med Shores of Lethe, der opsummerer hele EP’en ganske fint og formår at blande følelsen fra de foregående numre sammen, og afslutter med en følelse af en helhed, på trods af EP’en virkelig kommer rundt omkring rent stilmæssigt.

Det anmelderroste bornholmske band formår, at skabe noget helt nyt, især inden for dansk musik! Personligt har jeg aldrig lagt øre til noget lignende musik skabt af danskere. At formå at komme så langt omkring på en 6 numre lang EP er overraskende, men en rodet fornøjelse til tider. Stream City har bestemt fundet sin lyd, og den er unik, men kræver en anelse tilvænning. Mainstream bliver de nok aldrig, og gudskelov for det! Endelig et band der er tro mod sin outrerede lyd. Kombinationen af hårde guitarer og violin fungerer generelt fint, dog er der punkter, hvor balancen burde være mere i vatter.

Alt i alt en interessant oplevelse, jeg vil kreditere med 3 store stjerner.

Trackliste:

1. Paramnesia
2. Hello Gravity
3. In Limbo
4. Wheel of Fortune
5. Fisherman’s tale
6. Shores of Lethe

Besøg bandets MySpace