Arctic Monkeys smider 4. B-side til Suck It And See på gaden
Skrevet af Emil Brøndberg den 23. jan 2012 | 0 kommentarer
Endnu en b-side fra aberne
Arctic Monkeys er endnu tour-aktuelle med deres 4. studiealbum “Suck It And See”, men der er givet god plads til de numre, som ikke helt mødte op til tiden da “Suck It And See” blev udgivet.
Denne gang er en af britpop kongerne, Richard Hawley, featured på b-siden, som har fået titlen “You And I”. Richard Hawley, der med Longpigs var med til at skyde det igang, der på mange områder, definerede musikken i 90′erne.
Vi befinder os stadig i 50′er rockens kradsende lyd, møder abernes planet (Arctic Monkeys version)-verdenen, men dette track har noget helt specielt over sig. Det er skruet ekstra meget op på attitudebarometret, der især udspilles i form af, at Richard, alt imens han med et skævt smil, ryger en smøg, da han laver hans vocals, hvilket tydeligvis er et element de ønskede, da man både ser, og hører øjeblikket.
“You And I” er et af de tracks, der skriger på sommeren, og det kan skabe et øjeblik hvori man ønskede, at man ejede en tyndslidt læderjakke, en Harley Sportster og et par oldschool Ray Bans.
“You And I” kan høres og ses her
Ingen kommentarer - Klik her for at skrive


Soundtape er et online musikmagasin som udelukkende fokuserer på nyheder og indlæg der omhandler musik. På sitet kan du finde nyheder, anmeldelser, interviews samt downloads. Derudover arbejder vi bredt med både mainstream og underground musik.
Nye kommentarer