The Basement Sessions – Fuck it! Let’s count your bones

Igen er jeg havnet i en lidt anden genre, end jeg normalt ville kaste mig over (spørg mig ikke om hvorfor det tit sker): beat rock. Dette gør ikke min opgave mindre interessant, tværtimod.

Onsdag den 1. februar udgav trioen The Basement Sessions deres anden EP med titlen ”Fuck it! Let’s count your bones” gennem deres eget pladeselskab, Basement Records. Idet EP’en indeholder blot fire numre, vil jeg forsøge at anmelde hvert track lidt mere nøje end ved en normal pladeudgivelse.

Det første nummer, der bærer titelnavnet, er, for mig at høre, et af de to mest spændende nummre på EP’en. Med en dejlig lige-ud-ad-landevejen-intro og et efterfølgende refræn med højt til loftet, skabes en fin balance mellem det underspillede og det voluminøse. Jeg kan umiddelbart ikke høre noget nyskabende ved den instrumentale del, men jeg synes, det vokser til noget stort, når man rammes af forsanger Jacob Frederiksens soulede, runde og ikke særlig rock-agtige vokal. Magen til blød og lækker stemme skal man oftest lede længe efter.

Tracket I Took Out a Loan er langt mere beskidt og storladent end førnævnte. Det lyder af flere lag og er mere melodisk grundet den fine guitar i omkvædet. Jeg må desværre tilstå, at jeg har haft meget svært ved at høre nummeret til ende mere end to gange, idet det simpelthen bliver for rodet og for meget for mig, men jeg er sikker på, det vil sidde lige i skabet, hvis man er rockfan.

Keep Your Eyes On The Sun er EP’ens mest poppede nummer, og jeg synes, det repræsenterer en anden side af bandet end de to foregående. Der er nogle flere elektroniske lyde, og vokalen lyder anderledes og bliver udforsket på anden vis end før. Jeg kommer til at tænke på Tobias Klippenberger fra The Floor Is Made Of Lava, men blandet med noget mere rundt og meget mindre rocket. Nummeret har en fin melodi, og jeg kan godt forestille mig, at mange vil klappe i deres hænder over lige netop denne historie. Her er uuuuh-kor for alle pengene og smæk på trommerne. Jeg får personligt for meget ret hurtigt, men blamer min popbaggrund og trangen til det ikke-beskidte.

EP’ens sidste nummer er blandt mine to favoritter. Indledningen med den fine melodi kan jeg kun holde af – igen et track, der resulterer i rockrod, hvilket vel er ganske nøje overvejet, og som fungerer fint. Jacob Frederiksen udnytter sin vokal rigtig fint i refrænet og kommer rundt i mange kroge rent sangmæssigt, hvilket er en fornøjelse og noget, der er en selvfølge, når man er så dygtig en sanger.

”Fuck it! Let’s count your bones” er en særdeles fin EP, hvis man er til beskidt beat rock med ligefremme tekster og blød soulvokal med en smule mere kant end rendyrket fløde-honning-udtryk. Gruppen har et rigtigt alsidigt og legende udtryk, og der er ikke så meget pis hvad angår både tekster og den instrumentale del. Jeg synes, EP’en er et fint lille stykke musik, som helt sikkert bliver bedre, jo mere man hører det – sådan var det for mig. The Basement Sessions giver for mig mening grundet vokalisten. Det er stemmen, der gør, at jeg gider at høre på rodet – den binder det sammen og gør, at numrene bliver gode blandinger mellem det beskidte og det rene.

Jeg synes hverken, her er opfundet noget nyt eller specielt anderledes. Men det lyder jo godt, og engang imellem er dét godt nok.


Køb EP'en på iTunes

Skriv en kommentar

Vælg en bedømmelse: